Carsten's sprøde vokal klarer både et beskidt rocknummer og en følsom ballade. Det er ikke et ukendt fænomen, at det kvindelige publikum overdænger ham med roser under koncerterne!

Karls sikre rytmeguitar sidder bare altid lige i skabet. Karl er for black'n blue, hvad Malcom er for ACDC.

Per's stilsikre og klippestabile bas lægger den helt rigtige bund i lydbilledet, og sørger for, at det swinger på den helt rigtige måde.

Ude i køkkenet har vi Lars, der med sikker hånd styrer gryder, potter og pander. Lars har ikke misset et beat siden november 1974.

Mads' fills og soloer kan nemt få publikum til at glemme, at de er næsten lige så gamle, som den musik vi spiller. Mads er (noget ufortjent) aldrig blevet overdænget med hverken roser eller trusser af det kvindelige publikum.